En hilsen fra Danmarks Biskopper.

22.03.2020

Der kommer igen en dag, hvor vi kan være sammen og holde om. Lad ikke frygten tage over. Vær der for dit medmenneske.

Verden er i pandemiens vold. Vores land er lammet. Hverdagen er sat ud af kraft. Nu kan vi kun vente og holde fast i håbet.

Mange af os frygter for, at vores nærmeste eller vi selv bliver syge. Eller for at miste vores arbejde, eller for at samfundet bryder sammen. 
Men vi må ikke overgive os til frygten. Vi må have tillid til, at Gud har skabt vores verden god, og at det ender godt.
Tro er trods. Tro er at ville se alt det gode, selvom det lige nu er svært at få øje på.

Vi bliver vrede, når vi synes, at andre opfører sig uansvarligt og blæser på fællesskabet. Men selvom vi sidder hver for sig og står langt fra hinanden i supermarkedet, skal vi sammen igennem det, vi lige nu oplever. Hold fast i, at dit medmenneske er en gave, Gud har givet dig, og som du har ansvar for.

Selvom det føles sådan lige nu, er vi ikke alene. Der kommer en dag, hvor vi igen kan give hånd og holde om hinanden. Indtil da skal vi holde ud og stole på, at døden, ensomheden og mørket ikke får det sidste ord. Livet og kærligheden er stærkest. Det er Guds løfte til os. Lad os sammen finde vejen ud af den krise, vi står i og komme videre, styrkede og med nye indsigter ind i en fælles fremtid.

Vores kirker, der har ligget der gennem århundreder, er lukkede nu. Håbets hus må ikke blive et sted, hvor vi henter smitte. Men vi er stadigvæk til stede som folkekirke. Vores præster kan stadig nås.

Vi håber og beder for, at vi som folk må styrkes i disse svære tider, der kræver store ofre af mange. Må Gud give os styrken til at komme det igennem. Må vi i Hans søns ord og gerning finde tilskyndelsen til at gå vores nødlidende næste i møde og have øje for den nabo, der sidder ensom og bange for sig selv. Og må Hans gode Ånd skænke os modet til at holde ud og håbet til at stå det igennem.

 


Henning Toft Bro, biskop over Aalborg Stift
Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift
Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift
Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift
Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift
Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falster Stift
Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift
Lise-Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift
Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift (talsperson på henvendelsen)
Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift
Jógvan Fridriksson, biskop over Færøerne Stift
Sofie Petersen, biskop over Grønlands Stift

Del dette:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FONNESBÆK KIRKE ER ÅBEN KL. 8-17

Følg sundhedsmyndighedernes vejledning:

  • Har du tegn på sygdom, så gå ikke ind
  • Sprit hænder ved indgang i kirken
  • Host - nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk
  • Hold afstand

Der afholdes igen gudstjenester. Se her hvornår.

Tjenester er stadig underlagt forsamlings begrænsninger:
Der skal således fortsat være 2 m afstand mellem personer til tjenester med fællessang.
Personer, der i forvejen har nær kontakt er ikke underlagt dette afstandkrav.
Det betyder, vi ikke kan opgive et præcist max antal, der kan være i kirken,
men minimum kan vi være 65 og et ca. retningstal på maksimum er 80.
Derudover kan vi fra kirkesalen åbne op til vores Menighedssal med plads til ca. 15 personer.

HJERTELIG VELKOMMEN I FONNESBÆK KIRKE - I HVERDAGEN - SØNDAGE OG HELLIGDAGE


Aktuelt

Der kommer igen en dag, hvor vi kan være sammen og holde om. Lad ikke frygten tage over. Vær der for dit medmenneske.Læs mere


En ny valgform med ORIENTERINGSMØDE og VALGFORSAMLING er gældende for dette års MenighedsrådsvalgLæs mere


Konfirmationskjoler, habitter, blazere osv. behøver ikke samle støv i skabet, men kan få sig endnu en fest.Læs mere


Viser resultater 7 til 9 af 9

< Forrige

Side 1

Side 2

Side 3

Vil du vide mere?

Så tilmeld dig Fonnesbæk kirkes nyhedsmail her og modtag nyheder, informantioner om aktivieter, koncerter o.l

Du kan også "synes godt om" Fonnesbæk kirkes facebookside her