Hvis du skifter klasse...

... eller skole (f.eks. til Den Internationale skole eller til Idræftslinjen på Nordre skole) inden du skal konfirmeres, så har du stadig mulighed for at blive konfirmeret i det sogn du bor i, hvis du ønsker det i stedet for at blive konfirmeret sammen med dem du går til konfirmandundervisning med.
Aftal det med din konfirmandunderviser, der så vil kontakte den, der er præst i det sogn du ønsker at blive konfirmeret i. 
Du kan HER se hvilket sogn du bor i.

Konfirmation i Fonnesbæk kirke


VELKOMMEN

som konfirmand i Fonnesbæk kirke

At blive konfirmeret, er en vigtig begivenhed og vi vil så gerne hjælpe dig med at blive klar til det. Men det er DIT valg om du vil konfirmeres og om du vil gå til konfirmationsforberedelse.Konfirmationsundervisningen foregår på et tidspunkt, hvor du normalt går i skole, men i modsætning til skolen, kan du selv bestemme om du vil deltage i konfirmationsforberedelsen og om du vil konfirmeres.

Drøft det med dine voksne.

Kirken tilbyder:
- afvekslende og engageret undervisning, hvor vi dykker ned i Kristendommen så du bliver klar til at tage stilling til om du vil konfirmeres (bekræfte din dåb)
- plads til din nysgerrighed på din tro og plads til din tvivl.
- fællesskabende aktiviteter (events) uden for den ordinære undervisning.
- en festlig konfirmationsgudstjeneste for dig og de andre konfirmander.

Når du vælger at følge konfirmationsundervisningen, siger du samtidig ja til:
- at deltage aktivt og konstruktivt i undervisningen
- at deltage i mindst 8 gudstjenester

For at du kan blive konfirmeret skal du:
- forud have deltaget i konfirmationsforberedelse
- være døbt (og er du det ikke allerede, kan du blive det inden konfirmationen).

Konfirmationsforberedelsen sker i konfirmandlokaler i Fonnesbæk Kirke

Læs mere her.


Konfirmationstøj skal have endnu en fest!

Konfirmationskjoler, habitter, blazere osv. behøver ikke samle støv i skabet, men kan få sig endnu en fest.

Konfirmationstøj kan nemlig genbruges, og alt behøver ikke være splinternyt for at være godt. Derfor er der brug for venlighed og giversind fra tidligere konfirmandfamilier, sådan at trængte familier kan købe et sæt tøj til meget billige penge. Det kan nemlig gøre en stor forskel for de familier, hvor der ikke er så mange penge at gøre med, at man får mulighed for at spare en større udgift til konfirmationstøjet til konfirmationen i foråret.I Ikast-Brande kommune samles brugt konfirmationstøj ind, og det kan afleveres til Røde Kors Genbrug i Brande eller Kirkens Korshærs Genbrug i Ikast. Konfirmationstøjet bliver samlet de to steder, så der bliver et samlet udvalg. Tøjet kan også indleveres til de lokale præster/kirkekontorer i Ikast-Brande kommune, som vil viderebringe det, og ellers kan man kontakte diakonipræst Birthe Møberg på tlf. 23342790.

Tøjet kan købes fra januar 2018.


Konfirmation i Fonnesbæk kirke 2019

De til den tid 7. kl. konfirmeres i 2019 således:

Hyldgårdsskolen:

Lørdag d. 4. maj: til den tid 7.b og 7.c

Søndag d. 5. maj:  til den tid 7.a.

Klokkeslet for konfirmationerne oplyses til "Opstarts"gudstjeneste og information om undervisningen - et aftenmøde i starten af september 2018 (dato ikke fastlagt endnu).

Konfirmander skal forud for konfirmationen have deltaget i konfirmations forberedende undervisning i Fonnesbæk kirke. Tilmelding til det åbner på www.fonnesbaek-kirke.dk juni 2018 


Konfirmation i Fonnesbæk kirke 2020

De til den tid 7. kl. konfirmeres i 2020 således:

Hyldgårdsskolen:

Fredag d. 8. maj: til den tid 7.a og 7. b

Søndag d. 10. maj:  til den tid 7.c.

Klokkeslet for konfirmationerne oplyses til "Opstarts"gudstjeneste og information om undervisningen - et aftenmøde i starten af september 2019 (dato ikke fastlagt endnu).

Konfirmander skal forud for konfirmationen have deltaget i konfirmations forberedende undervisning i Fonnesbæk kirke. Tilmelding til det åbner på www.fonnesbaek-kirke.dk juni 2019