Solen skinnede over Fonnesbæk kirkedag.

Minikonfirmanderne undersøgte betydningen af det svære ord "farisæer".

01.09.2017

Fonnesbæk kirkedag for i år er veloverstået med deltagelse af mange glade og positive mennesker i alle aldre. I alt 250 var med til den festlige gudstjeneste i det fri med temaet: ”Springe højt af glæde”.

Ordene er fra Luthers kendte salme: Nu fryde sig hver kristen mand og med den blev Luthers reformations jubilæum fejret.

Vores nye præst i Isenvad og Fonnesbæk kirker Bodil Nørager konstaterede at Luther ikke benyttede sig af facebook, men alligevel blev han kendt og bliver fejret i dag fordi han reformerede kirken og gjorde den ”brugervenlig”. Prædiketeksten blev dramatiseret af de ældste korpiger, og det var tydeligt at det var tolderen der gik retfærdiggjort hjem og sprang højt af glæde.

Farisæeren derimod blev ydmyget, fordi han troede at han skulle klare det hele selv og tillod sig at hævde sig selv på bekostning af andre.

Det tema tog mini-konfirmanderne op i TV-udsendelsen, Bibelspioner”. Med mission om at undersøge betydningen af svære ord i Bibelen var Bibelspionerne både i vuggestuen, i Fitness, på plejehjemmet og på arbejdsmarkedet for at finde spor om det svære ord ”Farisæer”. Og selvom ordet ikke er så brugt, så er fænomenet stadig udbredt i dagens Danmark.

Bodil præst opmuntrede os alle med at livet ikke kun afhænger af os selv. Guds tilgivelse får vi af nåde – og det er gratis og gælder os alle.

Efter gudstjenesten var der kirkebålsbrunch med scrambled æg, pølser og pandekager, som blev nydt under picniclignede forhold i dejligt solskin.

Inden den sidste pandekage var slugt blev alle kaldt sammen på forpladsen til aktiviteten ”Fonnesbæk på kryds og tværs”. Her havde de mange brugergrupper i kirken stillet op med en lille opgave, som alle øvrige på hold kunne besøge og afprøve. Herefter var det tid til Comedy showet ”Luthers spindoktor” med Jakob Svendsen, kendt fra Zulu comedy og hans teologbror. I alt 75 fra konfirmandalderen og op til de 80 år lyttede på og blev både klogere på Luther og fik noget at more sig over.

Imens var alle børn aktive på Luther terningeløbet og springende højt af glæde i Hoppekirken. I køkkenet var der travlt med at lave de sidste lagkager til Luther Lagkagebagekonkurrencen.

Der var både lagkage lavet som Lutherrosen i de helt rigtige farver og der var en burgerlagkage med marcipansalatblade og marcipanosteskiver.

 

Det summede af liv og glæde og hjælpsomhed hele dagen og aktivitetsudvalget var meget taknemlige for de ca. 70 frivillige som bidrog med alt fra brassband musik til optrin, stoleopsætning, solosang og pølsestegning. 

Se dejlige fotos fra dagen her

Del dette:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TILMELDING TIL KONFIRMANDUNDERVISNING

KLIK PÅ BILLEDET HEROVER OG UDFYLD TILMELDINGEN FOR KONFIRMANDUNDERVISNING I FONNESBÆK KIRKE 2017/18

Alle der går i 7. kl. på Hyldgårdsskolen efter sommerferien 2017 kan følge konfirmandundervisningen i Fonnesbæk kirke.
Af dit skoleskema, vil det fremgå om du kanl gå til undervisning tirsdage (opstart 5/9-17) eller onsdage (opstart 6/9-2017).
Undervisningstiden er kl. 8-10.30 og finder sted i konfirmandlokalerne, Fonnesbæk kirke, O. Vestergaard-Poulsens Allé 1.

HVOR VIL DU GERNE KONFIRMERES?
Vi er klar over, der i 7. årgang 2017/18 er elever på Hyldgårdsskolen, der IKKE bor i Fonnesbæk sogn. Hvis det er gældende for dig, kan du frit vælge om du vil konfirmeres i Fonnesbæk sogn sammen med din nye klasse eller i dit hjemsogn.
Det behøver du ikke beslutte lige nu; det kan du meddele præsten i løbet af undervisningsforløbet.

Vil du vide mere?

Så tilmeld dig Fonnesbæk kirkes nyhedsmail her og modtag nyheder, informantioner om aktivieter, koncerter o.l

Du kan også "synes godt om" Fonnesbæk kirkes facebookside her