Dåb i Fonnesbæk Kirke

Et barn skal døbes eller navngives inden det er 6 måneder.

Dåb i Fonnesbæk Kirke aftales med den præst, der har gudstjenesten den dag, man ønsker dåb. Man har så efterfølgende en samtale med præsten omkring dåben. Medbring navn og adresse på to-fem faddere. Det aftales tillige hvem der skal bære barnet (gudfader/gudmoder).

Ved dåben bliver man medlem af Den Danske Folkekirke og har dermed ret til at få udført kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse og bisættelse/begravelse) samt til at benytte sognepræsten som sjælesørger.

Forhør dig eventuelt på kirkekontoret om gudstjenestetidspunkter.

Navngivning finder ofte sted ved dåben.

Læs mere om dåb her.

Barnedåb, skal - skal ikke?

Er du lige blevet mor eller far? Så stort TILLYKKE !

På www.facebook.com/barnedaab og på folkekirken.dk kan du  

kan du læse artikler og se film om dåb. 
De retter sig netop til dig, der overvejer, om dit barn skal døbes.

Vi har talt med helt almindelige forældre, kendte og præster om deres overvejelser og tanker om dåb.

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at stille dem til din lokale præst.