Skulptur på Fonnesbæk Kirkegård

Skulpturen er udhugget af forskellige grå granittyper: sort diabas, blå rønne o.s.v

De forskellige blokke i forskellige tykkelser i grovhugget struktur er placeret ovenpå hinanden, og foroven ca. 30 cm. fra toppen er der indhugget et såkaldt græsk kors tværs igennem skulpturen, således at man kan se igennem skulpturen fra alle 4 sider.

Det samme kors er brugt flere steder i Fonnesbæk kirke i forvejen bl.a. i gavlen mod øst og i Exners alterkors

Skulpturen er placeret tæt på bjælken, som krydser vandbassinet og måler 40 X 40 cm.  - samme mål som gravminderne i området - og 2 m. i højden.

Det er min ide, at de forskellige granitblokkes forskellighed (farve og struktur) skal illustrere livets mange forskellige faser. Man vil så kunne sidde på bjælken (bænken) ved den lille sø med lyden af rislende vand fra bjælkens underkant og betragte skulpturens stens størrelser og strukturer. Det er mit håb, at skulpturen kan være med til at give de besøgende på Kirkegården inspiration til en god oplevelse og måske vække minder frem - store eller små.

Korset i skulpturen er placeret således, at når en voksen person står oprejst naturligt vil kunne se igennem korset i en højde af ca. 170 cm. over jorden. Her vil man så kunne se ud "i livet" igennem alle 4 sider. Er man barn vil man, når man står på bjælken, også kunne se igennem korset i skulpturen.

Jeg håber, det kan blive et sted på Kirkegården, hvor man vil sætte sig og tænke lidt over livet i fred og ro.

Jens Chr. Jensen

Marie Bregendahlsvej 105

7430 Ikast

www.jenschrjensen.dk

 

 

Læs om arkitektur og kunsten i Fonnesbæk kirke

klik på billedet

Hæftet kan købes i våbenhuset i kirken
Pris 10 kr.