Bibelen i lange Baner

I perioden fra den 7. maj til den 24. maj 2013 havde kirken udstilling af ”Bibelen i lange Baner”, som er en reproduktion af Esbjergevangeliet – et 40 meter langt vægmaleri, som kunstneren Erik Hagens færdiggjorde i 2005 på uddannelsesinstitutionen UCC i Esbjerg. Det er et unikt billede, der på een gang fortæller danmarkshistorie og bibelhistorie. Fra Skabelsen til Den sidste Nadver, fra barndom til alderdom fra landbrugssamfund til nutidsteknologi. I billedet sammenstilles cirka 150 bibelcitater med motiver fra vores nutidige samfund, og herved stiller kunstneren en række humoristiske, provokerende og oplysende spørgsmål til den, der ser på billedet. Først blev byens præster og skolelærere introduceret til billedtæppet af konsulenter fra Skoletjenesten, og derefter kom 20 skoleklasser forbi og så tæppet. Klik på et billede og se slideshow.